“Regler for Husorden i St. Jørgens Hospital”
Husordenen er en verdifull kilde til institusjonsmiljø og dagligliv på St. Jørgen i andre halvdel av 1800-tallet. Her defineres pliktene til hospitalets forstander, rådsfolk, tjenestepiker, sykeoppasser, våkekoner, vaskekoner og lemmer eller beboere.
For tjenestepikene ser vi at det har vært stort arbeidspress, lange arbeidsøkter og lite fritid. Å kun ha fri om ettermiddagen annenhver søndag ville neppe noen ha avfunnet seg med i dag . Også beboerne hadde plikt til å delta i passende arbeid, «vedkommende sin egen Økonomi» – de fikk beholde deler av inntekten selv.
På St. Jørgen har mange mennesker levd og arbeidet sammen i en trengsel som er fremmed for oss i dag. En rekke av punktene i husordenen omhandler mulige konflikter beboere imellom og mellom beboere og ansatte. I tillegget til de opprinnelige reglene kan man av tillegget fra 1888, som er satt inn nederst, ane at religiøse sammenkomster av ulik art også kunne være en kilde til uro.
Det fremgår forøvrig av husordenen at beboerne hadde anledning til å forlate hospitalet for å gjøre ærender i byen, men ikke sent om kvelden og ikke i dårlig vær. Fra 1891 var det ikke lenger tillatt for hospitalets beboere å drive torghandel i Bergen.
REGLER FOR HUSORDEN I ST. JØRGENS HOSPITAL
1. Ifølge den af Stiftsdirectionen under 2den Juli 1881 approberede Instrux er Forstanderen Hospitalets Bestyrer, hvem alle i samme boende Betjente og Lemmer er underordnet.
Forstanderen antager og afskediger Tjenere med Bistand af Raadsfolkene.
2. Raadsfolkene og de af Lemmerne der fungere som Raadsmænd vaage over at Ro og Renlighed overholdes i Hospitalet samt paaser at den vedtagne Husorden befølges. Enhver Uorden de bemærke, skal de strax se at raade Bod paa, samt derefter melde det forefalne til Forstanderen. De have at bistaa Lemmerne i Raad og Daad, samt tillige at assistere Forstanderen med Uddeling af Kostpenge og Gave m. m. De uddeler til Lemmerne de innkomne Madvarer. Alle Pengegaver nedlægger de i den store Pengebøsse.
Er det nødvendigt at irettesætte nogen for begaaede mindre Forseelser, maa dette skee roligt og humant.
Opdage de nogen Mangler ved Bygningerne eller Inventariet skal dette strax meldes til Forstanderen, der foretager det fornødne. Paa egen Haand maa intet anskaffes, da de isaafald selv maa staa til Ansvar for samme. De ere ansvarlige for det til dem udleverede Inventarium.
3. Sygeoppasseren er fornemmelig Lægens Hjælper ved de Syges Forbinding og Pleie og skal udføre det Arbeide, som paalægges ham med Nøiagtighed og Orden. Han skal beflitte sig paa Venlighed, Pyntelighed og Rolighed i sin Optræden ligeoverfor de Syge, og i det hele være stilfærdig i sin Opførsel. Han skal altid være tilstede ved det Lægens Morgenvisit, ligesom han flere Gange daglig maa infinde sig i Hospitalet for aa assistere ved de Syges Pleie. For det til ham udleverede Inventarium er han ansvarlig og har at erstatte det bortkomne.
4. Tjenestepigerne skulle staa op om Morgenen Kl. 6 og være i Seng kl. 10 Aften. De skulle give Vaagekonerne fuldstændig Besked om enkelte Syges Pleie i Nattens Løb, hvor dette særlig tiltrænges. De skulle, naar ikke andre Forretninger hindre, stadig fylle hos de Syge og bistaa disse saa meget som muligt beflitte sig paa at overholde den nødvendige Ro og Orden på Sygeværelserne holde Stuer, Kammere, Kjøkken, Gange og Gaardsrum rene og ryddelige beflitte sig paa et venligt og stilfærdig Væsen være sømmelig og besindig i Tale og Adfærd vise de Syge Ømhed og Omhyggelighed, med Taalmodighed bære over med deres Særheder og onde Luner, og efterkomme deres billige Ønsker, naar disse ikke strider mod Hospitalets vedtagne Orden eller Lægens Forskrifter. De skulle hjælpe de Syge med mindre Forbindinger, samt vadske deres Bind og Bandagesager strax de er aftagne. De skulle tillige eftersee Lemmernes Undertøi og hjælpe dem med mindre Reparationer. De skulle tilberede Lemmernes Mad med største Økonomi, samt sørge for, at samme er ren og vel tillavet. De have i Regelen Søndagslov hveranden Søndags Eftermiddag. De hjemmeværende Tjenere maa i denne Tid under intetsomhelst Paaskud forlade Hospitalet, ligesom ingen Tjener maa forlade Hospitalet i Almindelighed uden Tilladelse fra Forstanderen eller Raadsmændene og dette indskrænkes til den Tid af Dagen, hvor intet forsømmes i Hospitalet.
Saasnart Tjenestepigerne ere opstaaede om Morgenen, skulle Stuerne udluftes, hvorefter disse i Vintertiden opvarmes til den passende Temperatur 14 a 15 R. De maa altid paase, at Lemmerne ikke hensætter Mad paa Ovnen om Dagen.
Alt Inventarium, som er dem udleveret til Brug, skal de være ansvarlige for, samt Pligtige at erstatte samme om det bortkommer eller ved Skjødesløshed ødelegges. Viser nogen sig forsømmelig i Udførelsen af sine Pligter, kan Forstanderen afskedige dem strax uden at de har ret at gjøre Krav paa Løn for den af Tjenesten resterende Tid. Selv ere de bundne til almindelig Opsigelse ligeoverfor Hospitalet.
5. Vaagekonerne skulle indfinde sig saa betids i Hospitalet, at Vagten kan overtages Kl. 9 Aften om Vinteren og Kl. 10 Aften om Sommeren. Vagten varer til Kl. 5 Morgen.
De maa lægge an paa en stille og pyntelig Adfærd vise de Syge Venlighed og Omhu overholde Orden og Ro. De skulle gaa over Stuerne alt i et, men især holde sig der, hvor de til Hjælp mest trængende Syge findes. Gasblus og Lamper holde de som Natblus.
6. Vadskekonerne skulle vadske alt Lemmernes Linned og Undertøi ugentlig, samt sørge for at samme tørres og rulles hurtigst mulig. Ødelegges noget Tøi ved deres Skjødesløshed, ere de pligtige at erstatte samme. Den nødvændige Sæbe og Soda til Tøiets Vadsking udleveres af Raadsmænderne, dog maa hermed iagttages den største Økonomi.
7. Lemmerne ere Hospitalets Husfolk og ere pligtige til i et og alt at rette sig efter den i Hospitalet gjældende Husorden og Forstanderens Ordre. Ved gjentagende forsætlige Forseelser eller Opsætsighet kunne de udvises af Hospitalet. De maa ikke være ude af Hospitalet efter Kl. 9 Aften, ligesom de ikke uden tvingende Omstændigheder maa færdes paa Gaden i koldt og stygt Veir. De skulle daglig sysle med passende Arbeide, leve i Ro og Endrægtighed indbyrdes være venlig og hjælpsom mod hinanden lede og veilede hverandre saavel i timelig som i aandelig Henseende.
De maa aldrig irettesætte Tjenerne i Vrede og Hidsighed, naar disse viser sig forsømmelig; men altid fremføre sine Besværinger for Forstanderen, hvis Mening altid skal inhentes i al Tvist mellem Lemmer og Tjenere.
De Lemmer, hvis Helbred tillader det, skulle hjælpe Tjenestepigerne med mindre passende Arbeide, vedkommende sin egen Økonomi.
8. Ingen Uvedkommende har adgang til Hospitalet efter Kl. 8 Aften om Vinteren og Kl. 9 Aften om Sommeren, ligesom Uvedkommende aldrig maa huses i Hospitalet om Natten.
TILLÆG TIL REGLER FOR HUSORDEN I ST. JØRGENS HOSPITAL
1. Fra 1ste Oktober til 31te Marts maa Lemmerne ikke være ude af Hospitalet efter Kl. 8 Aften uden speciel Tilladelse fra Forstanderen.
2. Det er forbudt Lemmerne at søge Tilhold eller have hyppig Færdsel paa andre end de for Vedkommendes Kjøn anviste Sygestuer.
3. Alle Sammenkomster og Opbyggelsesmøder for Lemmerne foregaa i de Stuer, Forstanderen bestemmer.
4. Det er forbudt Uvedkommende at afholde Opbyggelsesmøder i Hospitalet, uden at Hospitalspresten for hvert enkelt Tilfælde dertil have givet sit Samtykke og betimelig forud er underrettet om, af hvem og naar Mødet skal afholdes.
Bergen i Inspektionen for St. Jørgens Hospital, 18de Februar 1888.