Beskrivelse over St. Jørgens Hospital og Kirke

Som et idyl – et klosteranlæg i træ, ligger hospitalet St. Jørgen midt i Bergen by.

Den likevægtige ro og venlighet der præger bygningerne, virker som en stærk kontrast mot den omkringliggende nyere bebyggelse, der særlig i Kong Oskarsgate har fart ilde med gatebilledet og de gamles overlevering av god sund arkitektur.

Hvor maa ikke kirken og hospitalet ha virket samtidig med den tidligere træbebyggelse, hvorav kun er levnet vor tid Sander Kaaes og Dankert Krohn stiftelser, samt nogen mer eller mindre mishandlede borgerhuse.

Kirken som den nu staar, er fra 1702, da den blev gjenreist efter branden som paa den tid herjet størstedelen av Bergen. Den er bygget av ca 6’’ tømmerplanker med utvendige oplengere og uprofileret klædning paa disse. Takkonstruktioenen er alm. Spærretak med hanebjelker og aaser. Taarnet hviler paa 4 fra grunden opstaaende grove træpiller. Av ældre beskrivelser sees at taarnhjelmen tidligere var kobbertækket, den har nu skifer, og har antagelig ikke sin oprindelige form. De øvrige take er tækket med sorte krumme panner.

Konstruktionerne i samtlige bygninger er omtrent de samme som i kirken.

Interiøret har gjennemgaaet større og mindre forandringer, saaledes nedrivning av sidegalleri i langskibet. Dette gikk fra det nuværende galleri til hjørnet av tver- og langskibsvæggen, og opgangen var hvor ovnen nu staar. I forbindelse med dette galleri var det galleri over hele tverskibet, hvorav nu kun er en rest tilbake. 

Orgelgalleriet er nyt og skjæmmende, indsat i 80-90 aarene.

I skibet er opmurt to piper – en på hver side av koret, med tilhørende uhyrlige magasinovner. Disse har dog nu mindre betydning, da det senere er installeret elektrisk opvarming i kirken.

Kordøren har havt sprinklerdør med lange dreide balustre, og lignende balustre var placeret i sideaapningerne.

Den sidste forandring er overmalingerne i skib og kor, idet rococcofarverne blev erstattet med 80 aarenes intetsigende nuancer i brunt og gult.

Væggene og sannsynligvis ogsaa himlingen var oprindelig svak gulhvite, kirkestolene hvite med blaa haandlist. Prækestol og altertavle var holdt i hvitt og guld med blaamarmorerede felter.

Ved faa midler, specielt med tilbageføring av de oprindelige farver, vil interiøret vinde saa betydelig at en restaurering her ubetinget er paa sin plads.

Fra kirkens sakristi kommer man ind i hovedbygningens store sal, som paa begge sider til sammen har 40 kamre hvorav halvparten ligger langs et rundtløpende galleri, hvortil en trapp fører op fra salen.

Salen er nu en del forandret. Hvor de nuværende skorstene staar hadde den i sin tid to svære fritstaaende peise. Endvidere bjelkeloft. Dørene var gulbrune, rødbrune fyllinger med sort listverk og væggene var hvitkalkede.

I salens nedre ende kommer man i en hellelagt gang med trapper op til anden etage. Gangen og det bakenforliggende kjøkken har i sin tid været eet rum. Kjøkkenet er hellelagt. Midt paa gulvet staar en fritstående dobbeltpeis. Langs væggene er en rekke skap for patienterne.

Dette kjøkken har forbindelse med smaasalens kjøkken, hvorfra fører trappe op til anden etage. Fra kjøkkenet kommer man ind i smaasalen, som har 16 kamre hvorav halvparten er lagt langs galleriet med opgang fra kjøkkenet.

Smaasalen er oprindelig beregnet kun for friske folk fra landet, som kjøpte sig ind der for livstid – storsalen derimod kun for de syge. I anden etage over begge kjøkkener, ligger rum for tjenerne.

Bygningen er opført 1754, mens den bakenforliggende hovedbygning skal være va. 30 aar ældre. Den bestaar av gang, kjøkken og to saler paa begge sider i hver etage. Bygningen er nu utleiet til husvilde, og er som følge derav en hel del forandret indvendig. Dens utseende er av mindre interesse.

Foruten den store hovedbygning, ligger rundt den hellelagte gaardsplass – med de gamle syrintrær i mitten – forstanderbolig og uthusbygning.

Forstanderbolig eller klokkerbolig, som den i sin tid har vært, er opført 1776 paa den gamle klokkerboligs tomt.

Planen er i det vesentlige uforandret. Bygningens vinduer med listverk mot plassen er fjernet og erstattet med det alm. Yndede sweizeromramninger, hvad der ikke saa lite ødelægger denne lille bygnings enkle form. Til forstanderboligen hører mot sydvest en indelukket gaardsplass med omliggende vedbod, vaskebod, w.c. etc.

I flugt med forstanderboligen ligger en del boder, som binder anlægget sammen med en enkel vakker port mot Kong Oskarsgate. Rett over plassen paa den anden side, er en lignende port, hvorfra man gjennem hospitalsgangen kommer til Marken.

I uthuset har i sin tid været fjøs med høloft ovenpaa. Nu anvendes bygningen som brændsls og arbeidsbod.

Anlægget omgis av to gamle hager – den store frukthage bak forstanderboligen og hagen for patienter mot syd bak fjøset.

Bergen September 1921.

Nils Tvedt             Johan Lindstrøm